Honduras

Velkommen til Honduras!

Fra den lille bjergby kører vi til grænseovergangen mod Honduras. Det ligner noget, der er meget nedslidt, og vi bliver straks nærmest overfaldet af folk, der nok skal hjælpe os gennem papirarbejdet.

Det er søndag, og vi havde håbet på en stille og rolig grænseovergang, men sådan skulle det ikke blive.

Én af de fyre, der insisterer på at hjælpe os, fortæller, at det koster 75 USD at få vores motorcykler ind i Honduras, fordi det er udenlandske mc’er. Vi tror ikke på ham, da 75 USD er mange penge, og faktisk har vi ikke så mange penge i kontanter. Og da banken ved grænseovergangen er lukket, kan vi ikke hæve nogle.

Han forklarer, at det ikke er noget problem, da han låner 75 USD af en pengeveksler og giver til tolddamen bag ved skranken. Så kan hun klare papirarbejdet, mens vi kører tilbage til den nærmeste by for at hæve i kontantautomaten.

Hun tager uden et ord mod pengene og begynder at lave sit arbejde, og Kyösti kører tilbage efter penge, mens Joachim bliver ved grænsen.

Dan Kyösti kommer tilbage, er papirerne stemplet og klare, og pengeveksleren får sine 75 USD. På et senere tidspunkt finder vi ud af, at den kvittering, som vi har fået af tolddamen, lyder på 135 lempiras, hvilket langt fra svarer til det beløb. Så vi har altså oplevet at blive scammet af både en lokal fidusmager og en officiel tolder i ledtog! Det er godt gjort – og det er sidste gang, at vi tager imod hjælp fra andre på den måde. Vi har ikke noget imod at betale for lidt hjælp, men prisen skal være rimelig og aftalt på forhånd.

Honduras viser sig at være et land, der ikke er særligt rart at rejse i. For første gang føler vi os utrygge, og da vi kommer til byen Choluteca, skal vi ud og spise. Hotellet ligger i et kvarter, hvor der ikke rigtigt er nogle spisesteder, så vi spørger en fornuftigt udseende mand, om hvor der ligger en restaurent. Han fortæller, at der et par gader fra hvor vi står, ligger en restaurent. Da vi skal til at gå i den retning, som han fortæller om, bremser han os, og siger, at vi ikke må gå den vej, men skal tage en anden vej. “Ellers er det for farligt!”

Tak for det – det er stadig højlys dag! Så vi skynder os at finde noget mad og trisser hjem til hotellet.

Næste dag kører vi til grænsen mod Nicaragua, og på intet tidspunkt føler vi os trygge i Honduras. Det er en meget anderledes oplevelse end at køre i El Salvador!