I får historien fra begyndelsen: Vi tog flyet fra København med en forsinkelse på 40 min. pga stærk vind – det er vel okay. Vi skulle mellemlande på Island (vi fløj med Iceland Express – et flyselskab vi aldrig havde hørt om - hverken før eller siden), der brystede sig af at være udnævnt til Europas bedste lufthavn, 2009. Enten var skiltet falsk eller dommerne uduelige. Efter vores bedste vurderingsevne var det i hvert fald ikke en særlig smuk, optimistisk eller oplevelsesrig lufthavn. Anyway, vi kom på flyet efter at det var forsinket i halvanden time; og da vi sad i flyet var det yderligere 40 min. forsinket - på forsinkelsen.
Og nu til noget positivt :-). Hjemmefra havde vi meldt os til noget, der hedder couchsurfing(.com). Det er en gigantisk internetside fyldt med mennesker, der gerne vil være værter for nogle rejsende. Ganske gratis. Omvendt er portalen også fyldt med couchsurfere, som gerne vil bo hos mennesker. Det er altså mere et socialt medie end blot en ‘free bed’.
Vi havde fået kontakt til en pige, der boede med sin kæreste og kusine i Queens (en del af NYC), som vi gerne måtte bo hos. Dem mødte vi så da vi kom ind til New York fra Newark lufthavn (der ligger i staten New Jersey, lige ved siden af). Kyöstis halvbror, Claus, bor i NY og han var så venlig at hente os i lufthavnen og køre os til Queens gennem nattens NY, hvor der er temmelig meget vejarbejde – hvornår skulle de ellers reparere vejene?
Brittany, Allen og Carmen var alle flyttet op til New York fra North Carolina/Virginia i januar i år, så de var også forholdsvis nye new yorkere. De var rigtig søde og gæstfrie (selvfølgelig). Carmen var elite-Taekwondo’er og var én plads fra at deltage på det amerikanske olympiske hold i Beijing. Allen bygger/reparerer computere, men havde tabt sit sygesikringskort, så han kunne ikke få et job før om et par uger. Han fortalte, at som amerikaner måtte man kun miste sit sygesikringskort/ID-kort (altså, det med sit CPR-nr. på) ti gange i sit liv – derefter kunne man ikke få et nyt. Det var heldigvis hans første gang, og han var 31 år.
Når vores værter var på arbejde tog vi ind til Manhattan på sightseeing. Første dag hjalp Claus os rundt på Manhattan med at købe nogle ting vi manglede (fx en modlysblænde til vores kamera) – han vidste hvor butikkerne befinder sig. Dejligt at have en indfødt med til at hjælpe!
I morgen skal vi endnu på sightseeing på Manhattan og Brooklyn. Vi har læst på Berlingske.dk at Brooklyn er ‘det rigtige New York’, så der må vi jo hellere over :-).