Amazonas

Gabriel og Paulina (som er Fabian fra Scottsdales søster, der bor i Quito) tog os med ud på en dejlig lang tur til Amazonas. Vi begyndte kl. 7 om morgenen her fra Quito, som ligger i 2.800 meters højde og begyndte stille og roligt at køre ned ad til varmen. Det er vildt, at man kan have bjerge, der er næsten 6 km høje for to-tre timer senere at være i 300 meters højde i Amazonas, hvor der tropisk regnskov. Andesbjergene er godt begyndt her i Ecuador og de bliver ved med at overraske. Der er bare noget over bjerge, der siger ‘vi er ligeglade med jer mennesker’. De er gigantiske og vilde og ugennemtrængelige for os. Vi synes, at de er fascinerende!

Da vi kom til Amazonas (vel at mærke udkanten, da Amazonas er syv millioner kvardratkilometer stor – Danmark er kun ca. 34.000 km²) tog vi en halv times sejltur på en jungleflod, hvor der var aber på strandbredden og folk badede. Det var som om man trådte ind i junglebogen og så små mowglier (5-10 år) løbe rundt med pythoner rundt om deres halse! Vi fik også en python om halsen!

Efter sejlturen spiste vi Tilapia-fisk, der er bagt i nogle specielle blade, der giver fisken en bestemt smag. Den var meget lækkert og måske noget af det bedste fisk, vi har fået på denne tur.

Efter måltidet tog vi turen tilbage til Quito – tre timer. Det svarer stort set til fra København at køre nogle besøgende til Aarhus, se og spise i den gamle by for bagefter at køre tilbage. Meget venligt og det var en kanon dag! Sikke en gæstfrihed!