Colombia

Det berygtede land

Hvis vi skulle have lyttet til alle de rygter vi har støt på mht. Colombia burde vi have blevet væk. Ja, vi skulle endda aldrig have så meget som tænkt på at køre til Sydamerika. Hvis vi derimod skulle lytte til alle de mennesker vi har talt med, der rent faktisk har været i Colombia, burde vi have slået os ned i dette land og nærmest blevet boende. Disse kendere, vi har talt med, siger, at Colombianerne er de sødeste mennesker, og at man bliver overrasket hver dag man befinder sig i dette land. Og dette så i frem til da vi stod i Panama lufthavn. Allerede, da vi stod i Bogota, var vi spændte, men også lidt nervøse: ‘man ved jo aldrig’. Rygter har det med at skræmme en så meget at de er svære at ryste af sig. Det går dog helt af sig selv jo mere man bliver udsat for virkeligheden i Colombia.

Vi begynder vores oplevelse med en delvis realisering af rygterne: Vi kører igennem den syv mio. store hovedstad, som mildest talt ligner noget fra Sovjet (selvom vi aldrig har været dér) eller Østberlin. Hvis man skulle lave en film om Østberlin ville Bogota være den perfekte scene. Grå bygninger, koldt (det ligger i højderne), gråvejr og om søndagen er alle butikker lukkede. Vi kører gennem luderkvarteret, og selvom det er morgen er folk på ‘arbejde’. På hotelværelset står der et skilt om hvordan man aldrig skal have noget af værdi på sig og især ikke pas, fordi der er falske politibetjente, der ‘anholder’ en og slipper en fri igen ved at kræve (læs: stjæle) penge. Så det er ikke helt uden nervøsitet vi går på gaden.

Det viser sig dog ekstremt hurtigt(!) at menneskerne i denne engang krigshærgede by (ti-femten år siden) er uendeligt søde, rare og hjælpsomme. Hvis man spørger om vej, og de ikke ved det eller ikke mener, at de kan byde os, at de taler spansk, finder de hurtigt en på gaden, der kan, så vi kan hjælpes. Det betyder, at hvis man spørger om vej står der snart fem-ti mennesker rundt omkring en af bekymrer sig om man nu kommer rigtigt afsted. Hvis rygter om et land kun skulle bestå af venlighed, ville Danmark måske være nederest på listen.

Selvom atmosfæren i Bogota er gråkedelig, så bliver skifter det hurtigt pga. folks humør, og Bogota bliver en hyggelig og rar by at befinde sig i. Der er politi alle vegne, der bærer selvlysende veste, og det er egentlig meget rart, fordi så ved man, hvem der er det rigtige politi. Plus, det rigtige politi ved at de ikke må tale anholdelse el.lign. med turister uden at det sker på politistationen. Så selvom det lyder voldsomt, er det en tryghedsfølelse vi ikke havde i Centralamerika, hvor korrupte eller turist-fjendtlige politimænd kan kanøfle turister, som de har lyst.

Bogota er også verdens graffitihovedstad, så der er mange interessante malerier rundt omkring!

Her er et link (fire-fem linjer), der forhåbentlig kan være med til at ændre synsvinklen på Bogota.