Ved grænseovergangen fra Nicaragua til Costa Rica mødte vi tre fyre: Darren, Tim og Troy fra henholdsvis Canada, Canada og Australien. De er mødtes undervejs sydpå. Darren var født i Trinidad og Tobago, og skal gennem Colombia og Venezuela for at komme dertil. Tim og Troy ønsker at komme ned til Tierra del Fuego.
Siden grænseovergangen har vi emailet lidt med dem, og vi aftaler at mødes i Panama City, hvor vi jo alle skal have et fly til Colombia.
Det viser sig at være en god idé at slå sig sammen på et fly. Normalt er prisen 900 USD pr. mc for turen fra Panama City til Bogota, Colombia – og den er ikke til diskussion! – men da damen hører, at vi har fem mc’er i posen, er hun til at forhandle med. Vi får prisen ned på 750 USD pr. stk., så det er helt fint.
Mc’erne bliver to og to kørt op på en slags platform, hvor de bliver spændt fast med remme, og dernæst med et net. Vores mc’er bliver stillet på centralstøttefødderne, inden de bliver spændt fast. Det viser sig ikke at være en særlig god idé, for vi opdager et par hundrede kilometre inde i Colombia, at begge centralstøttefødder er bøjede under transporten, så de må svejses om. Ellers er det en noget lettere måde at transportere sin mc på end skib, hvor mc’en skal pakkes ind i en varmebehandlet trækasse, vaskes, tømmes for olie og benzin samt afmontere ledninger fra batteriet. Det skal de strengt taget også ved flytransport, da mc’er er kategoriserede som ‘dangerous goods’, men tilsyneladende er folkene her ligeglade. Mc’erne står med benzin, olie og strøm på flyet. Godt at vi ikke er passagerer på dét fly!
Senere erfarer vi, at en fyr, der har sejlet sin mc til Cartagena i Colombia, har fået sig noget af en forskrækkelse.
Hans næsten helt nye mc har stået fem dage (og nætter) på dækket af et skib, der i stormvejr har sejlet turen til Cartagena. Resultatet var, at den ved ankomst var dækket med salt, og at kæde og tandhjul var så rustne, at de skulle skiftes, samt meget aluminium korroderet, så den stod til den helt store tur i vaskemaskinen. Kyöstis mc havde helt sikkert ikke overlevet en sådan tur, da alle elektriske samlinger etc. også tager skade.
Panama City er den første ‘moderne’ storby vi har mødt i Centralamerika. I yderkanterne af byen er der den sædvanlige slum, men centrum er med høje huse og en skyline, der ikke lader mange byer i USA noget efter.
Vi finder også en velassoteret Yamaha-forhandler og køber et startelæ til Joachims mc, så nu er den fin igen. Vi benytter lejligheden til at komme i biografen og vi ser filmen The Tourist med Johnny Depp og Angelina Jolie.
Vi er meget spændte på at komme til Colombia og for første gang i vores liv betræde den Sydamerikanske jord.